Sikkert bålmageri året rundt: Nyd bålet uden at risikere skovbrande i Danmark
Bål er en fantastisk aktivitet, der samler venner, familie og fremmede omkring varmen og hyggen. Men i takt med stigende klimaforandringer, og tørre somre er det afgørende at lære, hvordan man laver et godt bål, uden at risikere skovbrande. I denne vejledning vil vi udforske sikkerhedsforanstaltninger, og gode bålmager-praksisser for at nyde bålet, uden fare for at forårsage en skovbrand.
Lovgivning
I skoven: I offentlige danske skove er det kun lovligt, at lave bål på allerede etablerede bålpladser.
På stranden: Her må du gerne etablere bål. Dog ikke i klitter. Undgå at dække bålet til med sand efterfølgende, idet sandet kan blive meget varmt, og andre dermed risikere at brænde fødderne.
Det er generelt forbudt at tænde bål, ved vind på over 10 m/s.
Tjek din bålplads
Det første skridt til et sikkert bål, er at vælge den rigtige placering. En god bålplads er en åben plads, der er fri for tørre grene, blade og andet brændbart materiale omkring bålet. Langt væk fra buske, træer og tørre græsområder. Der bør være en sten- eller sandcirkel omkring bålet for at forhindre, at flammerne spreder sig. Hold altid mindst 3 meter afstand til nærmeste bevoksning.
Forberedelse
Det mest afgørende for, om du lykkes med at tænde et godt bål, er forberedelsen.
Inden du tænder bålet skal du sørge for, at have alt hvad du har brug for inden for rækkevidde. Det inkluderer vand i tilfælde af, at bålet skal slukkes hurtigt, samt det brænde du trænger for at få gang i bålet.
Tænding og brændsel
Undgå at bruge brændbare væsker, som benzin eller lightervæske for at tænde bålet. Brug i stedet birkebark, fat-wood, eller evt. optændingsblokke der er mere skånsomme mod miljøet. Start med små grene og kviste, og opbyg gradvist bålet med større brænde. Tænk på flammen som en fisk, der altid kun kan spise mindre fisk. I takt med at flammen fodres, vokser den sig større, og kan spise større stykker træ.
Sankeregler
Når du skal sanke brænde til dit bål, bør du være opmærksom på lovgivningen i Danmark. I udgangspunktet er det tilladt at samle grene, kviste og kogler fra skovbunden og væltede træer, i begrænset omfang og til privat forbrug. Skal du sanke større mængder af brænde til fx fyring i brændeovn, skal du have et ”sankekort”, som kan købes af naturstyrelsen.
Vær opmærksom på at i private skove (70% af de danske skove), er det kun tilladt at sanke, hvad du kan nå fra stierne, hvis ikke du har tilladelse fra ejeren.
Træsorter
Skal du sanke brandmateriale til et bål, er det smart at kigge efter følgende:
1. Birkebark
Birkebark er det ideelle optændingsmateriale. Det indeholder brandbare olier, som hurtigt tager fyr. Det er mange friluftsentusiaster dog klar over, og birketræerne omkring offentlige bålpladser, er derfor ofte ganske medtagne.
Kig derfor gerne efter døde birketræer og grene i løbet af din vandretur, for at samle et lille forråd i løbet af dagen. Hvis du skal sanke birkebark fra et levende træ, anbefaler jeg at nøjes med at bruge fingrene, for at undgå at beskadige træet. Der sidder tit løse, flossede barkstykker, du kan rive af. Mange kender også birkebrænde fra sommerhuse, men faktisk brænder vådt/friskt birketræ ret dårligt. Så til de større kævler i bålet, skal du hellere kigge efter fx bøgegrene.
2. Gran og fyrrekviste
Gran og fyrrekviste er et forrygende andet niveau i din bålopbygning. De vil let kunne antændes af birkebarken. Finder du større grene af gren og fyr, er disse også gode. En knækket gren på et fyrretræ ophober harpiks, som gør det utrolig brandbart. Derfor kaldes det ”fatwood”, og kan købes rundt omkring i friluftsbutikker som optænding. Finder du ikke gran eller fyrrekviste, kan du prøve med birk- eller bøgekviste.
3. Kraftigere døde grene fra diverse træsorter
Mange steder er det lettest at finde bøg, hvilket også egner sig udmærket. Forsøg at finde grene, der ikke ligger helt på jorden, så de er så tørre som muligt. Grenen vil oftest være tørrest i midten, hvorfor du med fordel kan flække den, efter at have savet den i passende stykker.
Overflade
Jo større overflade, jo lettere er det for flammen at få tag. Barken på gran og fyrrekviste har enormt stor overflade, hvorfor det også brænder så godt. Det er desuden en fordel at snitte spåner, som bliver siddende i de første grene og kævler, flammen skal spise. Dette kaldes for ”feathersticks”.
Bålopbygning
Man kan opbygge sit bål på forskellige måder. Jeg foretrækker personligt, en kombination af berberbål og pagodebål. Konceptet er at du finder ligger nogle kraftige kævler nederst, for at danne et isolerende lag fra jorden (som kan være våd). Oven på dette lag ligger du to større kævler på tværs, med afstand imellem sig. Du bygger bålet op som etager, med grene der hele tiden ligger vinkelret på hinanden, og som bliver mindre for hver ”etage”. De første etager, ligger jeg kun grene yderst, for at give plads til kvas i midten. Du kan tænde bålet i midten, hvor du har samlet birkebark og småkviste. Eller du kan tænde det på toppen, og lade det brænde nedad, i så fald laver du optændingsforberedelsen ovenpå.
Mere om brandsikkerhed
Har det været særlig tørt, vokser der træer tæt på bålpladsen, og er bålet direkte på jorden uden noget underlag, bør du være opmærksom på at ilden kan sprede sig i rødder under jorden, som en såkaldt ”ulmebrand”.
Derfor kan det være smart, at hælde vand på jorden i og omkring bålstedet, før du tænder bål. Af samme grund, bør du være omhyggeligt med at slukke bålet grundigt. Hvis du bygger bålet op, som jeg har anbefalet ovenfor, gør det ingenting at jorden er våd.
Overvågning
Et bål skal altid overvåges nøje. Lad aldrig bålet være uden opsyn, og sørg for, at der altid er en voksen til stede, der kan reagere i tilfælde af, at flammerne spreder sig eller der opstår en uventet situation.
Slukning
Når det er tid til at slukke bålet, skal det gøres grundigt. Særligt hvis det er under en tørke. Spred gløderne lidt, og brug helst vand til at slukke flammerne, og rør gerne i asken for at sikre, at der ikke er nogle gløder tilbage. Vent derefter i mindst 15 minutter og rør igen i asken for at kontrollere, at alt er slukket ordentligt. Asken skal føles kold, inden du forlader bålstedet.
Respekt for naturen
Det er vigtigt at vise respekt for naturen, og det omkringliggende miljø. Husk at der skal være flottere end da du kom. Tag dit eget affald med + lidt til. På den måde holder vi naturen i Danmark fri for affald, og bålturen bliver også en god oplevelse for de næste. Undgå at skade planter og dyr, i området omkring bålet. Det føles godt at vide, at man ikke bare bruger naturen, men bidrager til, at den bliver ved at være der.
Tjek for lokale restriktioner
Før du planlægger at lave et bål, bør du altid tjekke for eventuelle lokale restriktioner, eller forbud mod bålmageri. Nogle steder kan have specifikke regler, især i tørre perioder, hvor det kan være forbudt at tænde bål.
Nyd turen
Ved at følge disse sikkerhedsforanstaltninger og gode bålmager-praksisser, kan vi alle nyde bålets varme og magi, uden at bringe vores natur og samfund i fare. Så lad os tage ansvar og nyde naturen på en bæredygtig måde.
Du kan endda lave en god middag over bål, i KlubUd er vi ret vilde med saltindbagt ildmad, og her er en guide til succesfuld mad over bål
God tur!
Hvis du har lyst til at lære endnu mere om at lave bål, mad over bål og friluftliv, så er du velkommen til at komme med KlubUd i naturen. Vi laver ildmad året rundt. Du kan finde den ildmad du har lyst til at, være med til at tilberede over bålet lige her.
Af: Gustav Husfeldt Hendriksen, vejleder hos Klubud og studerende på bachelor i friluftsliv, kultur og naturveiledning v. universitetet i Sør-øst Norge
