En journaliststuderende spurgte om hun måtte komme med KlubUd på skydebanen, som led i en skoleopgave. Selvfølgelig måtte hun det, og her er resultatet (HH, KlubUd)
En dag med krudt, konkurrence og nedskudte lerduer.
For Sandi Landvad er skydning efter lerduer uvant terræn. Det er hun kørt til Hadsten og Omegns Jagtforening for at ændre på denne lørdag formiddag. Sammen med ni andre håbefulde skytter har hun meldt sig til dagens arrangement, hvor en intern konkurrence lægger pres på præstationen.
Af Mikala Kjærbo Sørensen (Journalist studerende)
Geværet lades, og der bliver lagt an til affyring, men først skal skydestillingen være på plads. Stå oprejst, afslappet og med let spredte ben. Er man højrehåndet, hviler geværets skaft på højre skulder. Når det kommer til skydning efter lerduer, skal næsen og venstre fod rettes mod det punkt, hvor man regner med at ramme lerduen. ”Når først bøssen er ladt, så peger den kun én vej frem,” siger instruktør Jan Hermansen bestemt til dagens skytter.
Sandi Landvad har i dag sin debut som skytte. Hvis blot hun rammer én lerdue, er hun tilfreds. Ved nærmere eftertanke vil én måske alligevel ikke være helt nok til at stille tilfredsheden, fortæller den unge kvinde, der er pakket godt ind til dagens anledning. Vi befinder os i en skurlignende fæstning, der er åben på den langside, der vender mod skydebanen i Hadsten og Omegns Jagtforening. De to instruktører, Jan Hermansen og Claus Bach, har lagt stort pres på de spændte skytter. De kan nemlig stolt fortælle, at de aldrig har oplevet, at der var nogen, der ikke ramte en eneste lerdue. Den statistik har Sandi ikke lyst til at bryde.
En intern konkurrence
Geværet lades, og der bliver lagt an til affyring. Sandi er den første i rækken af fem skytter, så hun lægger ud. Et skud bliver affyret fra det tunge gevær, og Sandis krop giver et ryk bagud som resultat af det tilbagestød geværet giver. På fagsprog kaldes det ’rekyl’. Skuddet rammer et stykke over lerduen. Turen går videre til Sandis højre sidemakker.
Ti glade deltagere er troppet op denne lørdag formiddag – nogle i par, andre alene. Flertallet har aldrig skudt efter lerduer før i dag, men der er også et par garvede jægere i troppen. Hans Henrik Damgaard er stifter og ejer af KlubUd, en oplevelsesklub der arrangerer oplevelser i det fri året rundt. Det er også ham, der har stablet dette arrangement og den dertilhørende konkurrence på benene – den, der rammer flest lerduer ud af de femogtyve, de hver især skal skyde efter, vinder to påskeøl fra Ebeltoft Gårdbryggeri. Der er ligeledes en trøstepræmie til dagens dårligste skytte.
En due som ligner en frisbee
Der rykkes en plads til højre. Nu står Sandi lidt tættere på midten af skydebanen. Det bliver debatteret, hvorvidt midterpladsen er bedre end pladserne på højre- og venstrefløjen. Det vil tiden vise. Indtil videre har Sandi stadig til gode at ramme sin første lerdue.
Lerduerne er orange, neon, det gør dem lettere at se på himlen. På trods af navnet, ligner en lerdue på ingen måde en due. De ligner nærmere miniature frisbees, når de bliver slynget ud i luften. I horisonten ligger nedskudte lerduer og lyser op som et klistret dansegulv efter en rave fest. Volde omkranser banerne, de er også til for at skærme støj for naboerne. Undervejs lyder høje smæld fra geværerne. Skuret begynder at lugte som Københavns gader nytårsaften. Det er lugten af krudt fra geværet.
Pletskud til Sandi
Nu står Sandi i midten af skydebanen. Hun stiller an, placerer geværet på sin højre skulder. ”Klar,” råber hun. Og så rammer hun. Lerduen deles i to. Der hujes og klappes. Sandi ser tilfreds ud. Nu har hun ramt sin første lerdue, så frygten for at bryde statistikken er omsider ude af sind.
Da alle patronæskerne er tomme, samles flokken i en rundkreds. Der er i dag blevet affyret i alt 250 skud. Hans Henrik har noteret det antal lerduer, som hver person har ramt, ned på et stykke pap. Nu er det tid til afgørelsen. Ifølge Hans Henrik har Sandi ramt seks ud af femogtyve lerduer. Hun er tilfreds med sit resultat, selvom det ikke blev til en første plads i denne omgang. ”Jeg syntes nu, at jeg ramte syv lerduer, men det er der åbenbart noget forvirring omkring,” siger Sandi med et stort smil. Statistikken holder stadig stik. Alle de ti deltagere endte med at ramme en lerdue.
Enormt velskrevet. Hende må I hellere få med ud mere! Skønt
Tusind tak – Det vil jeg viderebringe 🙂
Vi vil prøve at lokke hende med igen