Adrenalinen skyder ud i dit system – shit der er langt ned. Du fatter dig og når op til næste greb. Et lille stykke af gangen kæmper du dig op af det 11 meter høje klatretårn. På toppen mærker du lettelsen og sejren over at have klaret endnu en udfordring.
Nu vil du prøver kræfter med en af de sværere sider. Men først skal du lige rappelle ned.
Ved starten af dagen får du grundig instruktion om brug af klatregrej, og instruktørerne sørger for at du får en oplevelse der passer til dit niveau. Klatretårnet, der står udendørs i Romalt Bakker, har 6 sider med forskellig sværhedsgrad, så der er mange forskellige udfordringer, og du kan udvikle dine klatrefærdigheder i løbet af dagen.
- Instruktører
- Klatregrej
- Bålhygge og snacks
- Masser af gode klatreoplevelser
På dagen skal du huske:
- Tøj efter vejret
- Fornuftigt fodtøj
- Lidt snacks og vandflaske