Beskrivelse
Den ene fod foran den anden. Fremad. Gennem de skønneste landskaber vandrer du stille og roligt fremad. Mols Bjerge har budt dig op til dans, og du har sagt ja til udfordringen. Kilometerne tæller stille og roligt op, og du kan mærke viljen til at gennemføre stiger, for hvert skridt du kommer nærmere mållinjen.
Efter at have kæmpet dig op på Djurslands højeste punkt, Agri Bavnehøj, får du serveret et glas koldt hvid/rosé som du nyder til den flotte udsigt, før du begiver dig videre på dit eventyr. Undervejs tanker du op med vand og snacks på posterne, således du skal bære mindst muligt. Din makker har efterhånden hørt alle dine bedste røverhistorier og nu går i mest i stilhed sammen. Det bliver hårdt, især det sidste stræk igennem de store skove, er benene ved at være bløde som vingummi.. Men så kan i se målstregen!
Ruten er alle 3 etaper af Mols Bjerge stien. Vi mødes ved Kalø Slotsruin hvor der er gode parkeringsforhold. Her er der indtjekning og efterfølgende arrangeret bustransport til Ebeltoft hvor ruten starter. Efter 60 slidende kilometer kommer du i mål ved Kalø Slotsruin igen. Her er der en sejrs øl/sodavand.
Der er mulighed for at have en lille taske liggende som man kan tilgå ved 20 og 40 km. (På eget ansvar, marker den med navn og telefonnr)
På ruten er der flere steder toiletfaciliteter.
Ruten er godt markeret med pæle, og du får også tilsendt en mobilvenlig gps-rute.
Indtjekning sker fra 07:00-07:20
Kommer du langvejs fra, er der mange gode overnatningsmuligheder i Nationalparken, bl.a Danhostel i Rønde der ligger tæt ved.
Deltager forudsætninger
Du skal være frisk på at gå 60 km, og ellers være almindelig sund og rask.
Pakkeliste
- Fodtøj du kan gå langt i
- En lille rygsæk
- Vand 2-3 liter og madpakke
- Mobiltelefon og evt pandelampe
Spørgsmål
Har du spørgsmål til turen, kan du kontakte Hans Henrik på hh@klubud.dk
Spring ud i eventyret og inviter din ven med.