Beskrivelse
Vi starter turen med en introduktion til udstyret og en kort undervisning i de grundlæggende teknikker i kajakroning, så alle kan være med – uanset erfaring.
Herfra skal vi på tur ud på Furesøen, som byder på en herlig naturoplevelse, og sjov i kajakkerne. Undervejs får du både ekstra tips og tricks til kajakroning, samt for mulighed for at nyde roen på vandet.
Der er vandtætte rum i kajakkerne, men medbring gerne en plastikpose til at holde dine ting og ekstra tøj tørt.
Deltagerforudsætninger
Du behøver ikke have erfaring med kajak for at deltage – vi hjælper dig godt i gang. Du skal dog kunne svømme og være almindeligt sund og rask.
Medbring
- Drikkedunk og evt en madpakke/lidt snacks
- Sportstøj eller tøj der tørrer hurtigt (undgå bomuld)
- Sandaler, badesko eller sko du må få våde (til når man skal ind og ud af kajakken)
- Håndklæde og en ekstra trøje (i plastikpose)
- Solcreme og solbriller hvis solen skinner
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til turen, kan du kontakte Hans Henrik på hh@klubud.dk
Transport
Hvis du kommer i bil, er der parkeringsplads tæt på startlokationen.
Kajaktur - Furesø - 11/07/26 @ 10:00 - 13:00 


