Beskrivelse
På denne tur kommer du tæt på naturen og områdets historie. Vi starter vores eventyr med en 11 km lang vandring gennem skoven ved Esrum Sø. Undervejs gør vi flere stop, hvor vi dykker ned i fortællinger om skovbrugets udvikling, eghjorten og områdets betydning. Efter en aktiv dag slutter vi af med en dukkert i søen – for dem der har mod på det – og hygger os derefter ved bålet med en kop varm kakao eller te. Turen er både en udfordring for kroppen og en pause for sindet.
Deltagerforudsætninger
Du skal være i almindelig god form og kunne gå 11 km. Derudover skal du have lyst til at prøve vinterbadning eller være med som tilskuer.
Pakkeliste
Husk at medbringe:
- Badetøj og badesko.
- Håndklæde.
- Snacks og vand til turen.
- En kop til kakao eller te.
Mødested og transport
Vi mødes ved parkeringspladsen.
Der er et busstoppested lige ved siden af.
Har du spørgsmål?
Send endelig en mail hvis du har spørgsmål til turen hh@klubud.dk

