Beskrivelse af turen
Kom med på en stemningsfuld vintertur, hvor vi mødes i mørket og går en stille vandretur ved vandet. Undervejs oplever vi stilheden før dagen begynder og ser solen stå op over Øresund. Efter solopgangen varmer vi os med julethe, og for de modige er der mulighed for en dukkert i det kolde vand. Turen handler om at opleve vinterens særlige ro, starte dagen i naturen og dele en hyggelig stund sammen.
Deltager forudsætninger
Turen kræver ingen særlige forudsætninger. Blot lysten til at gå i mørket og opleve en tidlig vintermorgen i naturen. Badning er frivilligt, men kræver at du er sund og rask og selv kan tage ansvar for at gå i koldt vand.
Mødested
Vi mødes ved Dragør Fort
Pakkeliste
- Varmt tøj og praktiske sko til vintervejret
- Lygte eller pandelampe til turen i mørket
- Siddeunderlag eller tæppe (hvis du vil sidde og nyde solopgangen)
- En flaske vand og evt. en snack
- En kop (julethe udleveres)
- Badetøj, håndklæde og evt. badesko, hvis du vil bade
- Evt. varm hue og vanter til efter badet
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til turen, kan du kontakte Hans Henrik på hh@klubud.dk