Beskrivelse
Et cykeleventyr på Samsø, hvor vi udforsker Samsøs smukkeste naturområder, overnatter i det fri og laver mad med lokale råvarer. Cyklen er et herligt transportmiddel, hvor man langsomt og stille bevæger man sig gennem landskaberne, og har god tid til at sanse de nye omgivelser.
Samsø er oplagt til cykeltur, da den byder på lidt traffik, korte afstande og ren idyl fra a til b.
Overordnet turplan
Lørdag:
- Vi mødes ved Besser Rev, hvor turleder byder velkommen.
- Vi cykler til Yduns have, en lokal gårdbutik, hvor vi køber lækre råvare til aftensmaden.
- Vi cykler videre til Langøre havn, hvor vi spiser vores medbragte frokost, og her er mulighed for at købe en is, til dem der lader sig friste.
- Herefter går cykelturen nordpå til Ballebjerg, Samsøs højeste punkt.
- Turen forsætter mod vores mod vores overnatningssted, med et lille stop efter flere lokale råvarer.
- Vi ankommer til campingpladsen vi skal overnatte på, og tilbereder i fællesskab er lækkert aftensmåltid, og hygger os i lejren, med havudsigt.
Søndag
- Mulighed for dukkert i havet, der ligger en dejlig badestrand ved vores lejr.
- Morgenmad
- Turen går til Nordby Bakker, hvor vi går en tur og udforsker området.
- Frokostpause på en solskinsplet.
- Turen går sydpå mod den færgehavn der tager dig hjem fra et dejligt cykeleventyr.
Deltagerforudsætninger
Du skal være klar på at cykle ca 30-40 km om dagen, med oppakning på cyklen, og alm sund og rask. Vi cykler i et tempo, så alle kan være med.
Forplejning
Aftensmad lørdag, morgenmad og frokost søndag er inkluderet i turen.
Medbring selv frokostmadpakke til lørdag, og gerne dine yndlings snacks.
Transport
Transport til Samsø er ikke inkluderet i turen.
Vi mødes på Samsø, så du skal med færgen, og her er flere muligheder, alt efter hvor du kommer fra i landet.
Vi anbefaler en af fælgende færgeafgange:
Fra Aarhus:
Aarhus 08:30 – Sælvig 09:30
Sælvig 17:45 – Aarhus 18:45
(Turlederen tager denne rute)
Fra Hou:
Hou 07:00 – Sælvig 08:00 Eller Hou 09:30 – Sælvig 10:30
Sælvig 18:15 – Hou 19:15
Fra Kalundborg/Sjælland:
Kalundborg 08:50 – Ballen 10:20
Ballen 17:35 – Kalundborg 19:05
Link til færge Jylland: https://www.tilsamsoe.dk/
Link til færge Sjælland: https://www.samsoelinjen.dk/
Mødested
Vi mødes på Samsø ved Besser Rev, den præcise lokation kan du finde her: Google Maps
Det tager ca en halv time at cykle fra enten Sælvig eller Ballen til mødestedet på Besser Rev.
Vi mødes fælles 11:15 på Besser Rev. Til dem der ankommer tidligere på revet, så er dette et fantastisk smukt område at gå sig en tur. Revet er Danmarks største oversøiske rev og er kendt for sit rige fugleliv.
Overnatning
Vi overnatter i telt på en campingplads, så her er mulighed for et rigtigt toilet.
Pakkeliste
- Cykel (Vi kommer primært til at cykle på asfalt veje, men der bliver også kortere stykker på grusvej). Du kan også leje en cykel ved havnen på Samsø hvis du ikke selv har.
- Tøj til vejret
- Sko du både kan cykle og gå rundt i
- Badetøj og håndklæde
- Tallerken, bestik og kop
- Frokost til lørdag, og dine yndlings snacks
- Vandflaske til 2-3 L vand
- Sovepose og liggeunderlag
- Telt eller tarp
- Toiletsager
Sørg for at pakke, så du kan have det med på cyklen, og at du har lidt plads fri til fælles madvarer.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til turen, kan du kontakte Hans Henrik på hh@klubud.dk
Vi glæder os til en fantastisk tur rundt på Samsø!