Tag med på en hyggelig efterårsvandretur i området omkring Langesø, hvor skoven for alvor er trukket i sine varme efterårsfarver. Turen handler om at sætte tempoet ned, fordybe sig i efterårets stemninger og træne blikket for naturens små detaljer.
Vi går en smuk tur i et roligt tempo, og undervejs indlægger vi lidt “stillevandring”, hvor vi går i tavshed og lader skovens lyde fylde. Vi gør holdt undervejs for at tegne og skitsere de ting, vi finder i skovbunden, det kan være alt fra nedfaldne blade og svampe til krogede grene.
Undervejs på turen dukker Jørgen Leth op, i hvertfald lyden af ham, og det kan du godt glæde dig til.
Vi har materialer til at tegne med, men du er også meget velkommen til selv at medbringe din egen skitsebog og blyant.
Månedens tur:
Hver måned arrangerer vi en gratis tur for vores medlemmer, hvor der er mulighed for at nyde naturen og fællesskabet. Hvis du ikke er medlem endnu, kan du læse mere om det og melde dig ind i vores hyggelige fællesskab i naturen på klubud.dk/medlemskab.
Deltagerforudsætninger
Du skal være sund og rask og have lyst til en rolig dag i naturen. Turen er ikke fysisk krævende, men vi går et par kilometer i varieret terræn, så du skal være almindelig godt gående.
Mødested Vi mødes ved parkeringspladsen ved Langesø: https://maps.app.goo.gl/Tt9AnpW3zRxtU3K3A
Pakkeliste
- Tøj til vejret (gerne varmt tøj, da vi står/sidder stille undervejs)
- Gode vandresko eller støvler
- Noget tørt at sidde på (f.eks. et siddeunderlag eller liggeunderlag)
- En madpakke til frokost og vand
- Evt. egen skitsebog og blyant, hvis du foretrækker det
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til turen, kan du kontakte Hans Henrik på hh@klubud.dk
