Beskrivelse af turen
Find din nissehue frem og kom med på en stemningsfuld julevandring i det kuperede landskab omkring Ørnereden. En rigtig vintertur, hvor vi får røde kinder og der er plads til hyggelig samtale undervejs. Når vi kommer tilbage til ørnereden, venter ægte vinterhygge. Vi laver nemlig alkoholfri æblegløgg på trangia. En lækker varmende drik med smagfulde krydderier, som giver os en dejlig varme i kroppen. Medbring også gerne egne snacks, som kan nydes til!
Månedens tur
Hver måned arrangerer vi en gratis tur for vores medlemmer, hvor der er mulighed for at nyde naturen og fællesskabet. Hvis du ikke er medlem endnu, kan du læse mere om det og melde dig ind i vores hyggelige fællesskab i naturen på klubud.dk/medlemskab
Deltager forudsætninger
Du skal have lyst til en frisk vandretur i det Aarhusianske vinterlandskab og kunne gå ca. 10 km i kuperet terræn.
Mødested
Vi mødes ved parkeringspladsen ved Ørnereden. Her er der både toiletfaciliteter og overdækkede borde og bænke.
Pakkeliste
- Kop til varme drikke
- Egne snacks
- Tøj til vejret, varmt tøj, evt. regntøj
- Evt. siddeunderlag
- Og gerne en nissehue, hvis du vil være ekstra julet!
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til turen, kan du kontakte Hans Henrik på hh@klubud.dk