Beskrivelse
Overordnet turplan:
Dag 1:
- Vi mødes på havnen, hvor vi pakker kajakkerne
- Ror afsted på eventyr
- Finder et lækkert spot og spiser frokost på stranden
- Ror mod vores camp spot
- Trækker kajakkerne i land og slår lejr
- Der vil være en lille vandretur, til dem der har lyst til det
- Vi laver fælles aftensmad og hygger i lejren, mulighed for at bade, og nyde solnedgangen.
Dag 2:
- Lejren vågner, vi får morgenmad og pakker sammen i kajakkerne
- Vi ror afsted i kajakkerne
- Spiser frokost og ror mod camp spot
- Slår lejr
- Fri leg, en lille gåtur, en tur i vandet eller hvad der er stemning for
- Aftensmad
- Røverhistorier om lejrbålet
Dag 3:
- Morgenmad, og morgenyoga
- Pak lejren sammen og i kajakkerne
- Ro afsted i kajakkerne
- Frokost på en lille bitte ø i Sundet
- Ro til bilerne, pakning af trailer og tak for en god tur.
Deltagerforudsætninger
Du skal have prøvet at ro kajak – vi kommer til at ro 10-15 km pr dag.
Du skal være sund og rask og have lidt eventyrlyst gemt i dig.
Forplejning
Du skal selv have en frokost madpakke med til fredag, alle andre hovedmåltider sørger vi for.
Tag gerne dine yndlings snacks med til mellemmåltider.
Turleder
På turen er der en uddannet kajakinstruktør, der er garant for, at det både bliver en sikker og hyggelig tur.
Vind og Vejr
Ved for meget blæst eller dårligt vejr kan vi flytte turen til en nærliggende destination eller udskyde turen. Du vil få besked direkte i dette tilfælde.
Pakkeliste
- Telt/tarp
- Liggeunderlag og sovepose
- Drikkedunk
- Spisesæt (Tallerken, kniv, gaffel, ske, kop)
- Toilettaske + medicin
- Pandelampe
- Frokost fredag
- Snacks til turen
- Tøj til at ro i (gerne noget sports tøj der ikke suger meget vand og beskytter mod solen)
- Solcreme, solbriller, hat
- Badetøj og håndklæde
- Skiftetøj
- Gode sko til gåture på øen.
- Drybags (eller plastikposer til vandtæt pakning)
- Gerne en ikeapose eller lignende til at flytte ting fra stranden til lejrplads
Pak gerne dine ting i mindre vandtætte poser (da det så er nemmere at pakke i lastrummene på kajakkerne)
Spørgsmål
Har du spørgsmål til turen, kan du kontakte Hans Henrik på hh@klubud.dk