Beskrivelse
En berigende kanotur på Mølleåen byder på en unik kombination af natur og læring. Mens kanoen glider stille gennem det idylliske landskab, vil vores dygtige turleder give tips og tricks til, hvordan man padler kano og gøre os klogere på livet under overfladen i Mølleåen. Vi starter ved Frederiksdal Kano Udlejning og padler så nedstrøms mod Lyngby Sø. I Lyngby Sø padler vi på den nordlige side af søen langs land, hvor skoven står smukt ned til søen. Vi padler i et roligt tempo, så alle kan være med. Kommer du alene, vil vi finde en god kanomakker til dig.
Deltager forudsætninger
Du skal kunne svømme og have lyst til at sidde 3 timer i en kano og padle stille og roligt
Pakkeliste
- Tøj til vejret
- Hvis der er sol, så kan solcreme, hat og briller være en god ting når man skal på vandet.
- Vandflaske
- Evt lidt snacks
Spørgsmål
Har du spørgsmål til turen, kan du kontakte Hans Henrik på hh@klubud.dk