Oplev Mols Bjerge fra en saddel

Det er en søndag morgen i november. Vi står klar en lille flok medlemmer fra KlubUd. Vi skal ud at opleve Mols Bjerge på hesteryg. Vejret er herligt for en efterårsdag, og hestene er striglet. Det bliver godt det her!

Foden i stigbøjlen

Maiken der er guide på turen giver en kort instruktion i hvad der er foran og bagpå en hest. Flere af medlemmerne har aldrig reddet før, men alle har modet til at give det et skud. Når først de sidder i sadlen kommer det med at styre ret intuitivt. Tøjlerne er rattet og bremsen, og fødderne er speederen.

Som en cowboy

Vi sætter i gang og rider ud i skoven fra den lille gård. Det er vildt at mærke hvordan den store hest let bærer en frem, og jeg føler mig lidt som en cowboy på vej ud på eventyr. Ida, der var lidt usikker på om hendes hest ville smide hende af, er for længst blevet rolig igen. Nu er der kun smil at se.

Barsk natur

I efteråret er naturen mere barsk, men stadig smuk at færdes i. Det er helt optimalt for en ridetur hvor hestene let transportere os over både bakker og mudder så let som ingenting. Turen varer en time, hvor det eneste man skal, er at ride sin hest og nyde naturen. Det er herligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *