Du oplever stort set ingenting under corona. Det hele er lukket ned og det er vinter.
Her kommer en lille guide til, hvordan du kommer ud og får skabt dig nogle minder i naturen.
Miniekspedition
Den gamle sti du plejer at vælge, kan du efterhånden i søvne. Nu vil du hellere ud og se noget nyt. Noget andet. Noget skjult.
KlubUd har lavet en række miniekspeditioner, hvor du kan komme ud og udforske nye områder ved hjælp af et kort. Turen tager dig ud til små perler, der ligger gemt på ruten. Sammen med kortet får du en roadbook, hvor du kan blive klogere på både området og de små seværdigheder du finder.
Miniekspedition er er tilgængelig for medlemmer af KlubUd i facebookgruppen KlubUd – kun for medlemmer
Vinterbadning
Du tænker ved dig selv, at det er løgn, når dine tæer bryder det iskolde vand. Dét her kan umuligt være godt at udsætte sig selv for. Du lader modvilligt kroppen glide ned i vandet. Det stikker og prikker i huden. Du har kun én tanke, og det er at komme op så hurtigt som muligt. Efter chokket har lagt sig får du et smil på læben og en varm fornemmelse i kroppen. Hold op hvor er det dog rart at komme op, og hvor er det dog rart at være i live.
Vinterbadning er en aktivitet der er meget tilgængelig, og du får en meget stor sanseoplevelse, især hvis du ikke har prøvet det før.
Trygfonden har lavet en rigtig god guide til dig der er nybegynder i vinterbadning: Respekt for vand
Med oplevelseskassen på tur!
KlubUd stiller en kasse til rådighed. Du åbner den, og heri finder du alt hvad du skal bruge til en dag med nye oplevelser i naturen.
I oplevelseskasserne finder du både grej og instruktion, der gør det super let for dig at komme ud.
Lad dig overraske til en anderledes tur med enten Ekspeditionskassen eller Nærværskassen
Gå langt – rigtig langt
Skal du have dig en lille historie til børnebørnene om dengang du gik så pokkers langt under corona?
Udnyt at corona har frigivet en masse tid, og tag en kæmpe udfordring op!
Der findes et utal af herlige vandreruter, hvor du kan koble hjernen fra og sætte den ene fod foran den anden, mens du nyder de landskaber du bevæger dig igennem.
Pak dit bedste fodtøj og kast dig ud i en meget lang gåtur. Der er intet du skal nå.
Vandreruter vi vil anbefale dig:
Nu er det bare med at komme ud og opleve!